En direktør, en forsker og en studerende

Bringer man 3 mennesker sammen med hver deres synspunkt og input til et emne de alle 3 har interesse i, opstår der vaske ægte dynamik.. og det var lige præcis det jeg oplevede torsdag morgen på mit første møde i laaang tid, og hold fast, hvor er det bare fedt at være "back in business" Kan melde, at min første uge i "hamsterhjulet" er forløbet i god ro og orden ;)

Mit "job" har i de sidste 7 måneder bestået af at søge job, holde hus, og ikke mindst, at holde 3 heste i form og sørge for deres ve og vel i hverdagen. Jeg er langsomt men sikkert udviklet mig til en vaskeægte "sportsafhængig bonderøv" Så miljøskiftet kan mærkes... og liiidt tiltrængt.

Mit møde med omverdenen og den skønne pulserende, levende København var ellers noget af en mundfuld. Jeg har, indtil nu, befundet mig langt ude på landet, hvor ting er foregået i mit tempo. Hverdagen har bestået af opgaver og projekter jeg selv har været herre over, og jeg har selv kunne til - eller fravælge de mennesker der har været omkring mig.

Så det at stå på Frederikssund station kl. 06:45 mandag morgen og tage toget ind til city var mildt sagt lidt en omvæltning. Der var ellers rigtig god underholdning. To damer har en interessant samtale om den enes forfærdelige tur til Kina med mange kiksere imellem. Men gisp hvor kan de andre personager i toget være irriterende ;) Men alt er jo tilvænning - jeg skal ivhertfald have lagt noget musak på iphonen, så jeg kan lukke deres støj ude på min 1 time lange togtur ind til jobbet :)

Og det der med jobbet... den er bare lige i skabet. Superfede udfordringer, søde mennesker og rigtig rigtig mange spændene opgaver at tage fat på. I løbet af denne uge, har jeg bare oplevet så mange fede ting og ser frem til at tage fat.

Det viser sig, at organisationen jeg arbejder for, er indenfor et område der interesserer mig. Nemlig arkitektur, byggeri, netværk og projekter. Et bedre match skulle jeg lede længere efter. Det gør heller ikke spor, at huset er fantasisk med et levende og inspirerende miljø og damn hvor er det skønt at være tilbage i city efter at have været gemt væk nordpå i det andet job ;)

Såe fremtiden ser spændene ud og alt imens kan jeg jo altid nyde den gode udsigt fra mit kontor :)

Og ser frem til dagens projekt imorgen: prisuddeling, bogføring og planlægning af konference.. Wee jeg glæder mig ;)

Og vi tester

,,,

Puha... nu blir´jeg træt

Begivenhederne i denne uge har taget en temmelig ubehagelig drejning og jeg har en snigende fornemmelse af, at vi er en liille smule forfulgt af uheld.. :( En cirkel der skal brydes NU!

Ugen startede ellers temmelig normal. Det er den sidste uge i Mortens ferie og ugen inden jeg starter på job. Planen var at der egentlig ikke er nogen plan - bare sådan for at vi rigtig ku hygge os og lade op til kurset senere på ugen.

Idag er det onsdag og kan konstatere at:

1: Min nye hest er kommet til skade på folden som gør, at den er på smertestillende + antibiotika = nul ridning de næste 14 dage

2: Kurset jeg var tilmeldt med Montana kan ikke blive til noget grundet ovenstående (dog har jeg lånt Lussi af Morten så kan komme afsted)

3: Vi har haft indbrud i vores sadelrum og har fået stjålet 3 sadler hvor 2 af dem er Albion springsadlerne som vi bruger til Lussi og Montana. Som betyder, at jeg ingen sadel har at ride i.. dog har Heri lavet en feberredning og jeg har lånt en af dem her i weekenden..

4: Jeg sidder dagen før et kursus i terrænspring og er pissebange for, at vi ikke er løbet tør for uheld

5: Spekulerer ret meget over hvordan filan man kan starte jagtsæsonen på søndag i næste uge uden springsadel...??

Kort oprids af rækken af hændelser:

Tirsdag aften sniger jeg mig ud på en famsehyggetur alene på Lussi. Det er en dejlig lun sommeraften og hestene står ude, da stalden er skilt af i forbindelse med den årlige rengøringsdag.

På vej i skoven passerer jeg hoppefolden og kan godt se, at der er ballade. Montana (den nye krikke) er lidt op at toppes med en anden. Lene står deroppe og jeg bedømmer, at situationen er under kontrol og rider derfor ned i skoven.

Da jeg kommer retur og skal fodre Montana kan jeg godt se den har fået tæsk og bla. et grimt sår på hoften samt et på benet. Vi bedømmer, at såret ser grimt ud med ikke noget alarmerende og beslutter, at se tiden an.

Onsdag morgen ser det ikke så rart ud og jeg ringer efter dyrlægen som ret hurtigt konstaterer, at såret kræver antibiotika samt penicilin som igen betyder, nul ridning i 14 dages tid.... lyder det bekendt? (den forrige hest kom til skade på folden efter en uge hos mig) Mit humør var her ikke i top!

Hmm nu har jeg en dyrlæge regning som ikke er så rar + medicin indkøb i omegnen af 1000,- fantastisk .. nå men krikken er jo ok og det skal nok gå iorden. Min skuffelse ligger nu mere i, at jeg virkelig har set frem til at deltage på kurset med Montana, da jeg har sat næsen op efter at lære en masse af kurset .. men sådan skal det ikke være. Heldigvis låner Morten mig Lussi og jeg kan komme afsted alligevel..

Torsdag er Morten taget til Tyskland og jeg er alene på borgen med ansvaret for Kattia og vores paknings show til turen... Jeg starter dagen skævt på apoteket hvor den stakkels apoteker kludrer gevaldigt i det, kan ikke finde min medicin, systemet bryder ned osv. men jeg får derfra med den ret vigtige smertestillende til Montana.

Da vi ankommer til stalden, opdager jeg til min skræk, at vores 2 elskede (og meget brugte) Albion sadler er væk samt vores Bates dressur sadel + begge Q´trenser er væk. Helt ærligt går jeg skisme lidt i panik og render lidt forvirret rundt. Da jeg genvinder roen, kan jeg konstatere, at der har været indbrud i vores seletøjskammer hvor der ialt er blevet stjålet omkring 10 sadler, 6-7 trenser og et ukendt antal ridestøvler.. jeg er grædefærdig..

Jeg synes rent faktisk, at det er ret uretfærdigt. Jeg har gennemgået ret mange tarvelige ting her på det sidste og tyveri af vores udstyr var bare for meget..

Så kommer det vist ikke bag på nogen at der var lidt kaos, ringe til politiet og melde tyveri, afgive forklaring og alt hvad der hører med. Få fat i stalkammerater og få tjekket op på hvad der er stjålet plus at slukke ildebrand alle vegne.. da folk jo kommer lidt op at køre over der har været indbrud.

Til mit held, får jeg kontakt til Heri, som er så venlige at låne mig en sadel så jeg kan komme afsted imorgen på kurset jeg kan virkelig ikke sætte ord på hvor taknemmelig jeg er..

Så nu sidder jeg her kl. er efterhånden 00:20 og for at opsummere denne dag, så er jeg simpelthen fyldt op med alt alt for meget oppe i hovedet over alt det der er sket. Men det vigtigste lige nu er, at jeg kan komme afsted imorgen. Alt er pakket og står klar i stuen og imorgen gælder det kun om at holde fokus på det jeg skal her i weekenden så må vi få styr på alle de andre løse ender

Men puha, jeg er skisme lidt spooked og er stadig ikke holdt op med at være sur på de narhoveder som har stjålet vores ting.. specielt fordi jeg har snakket om min frygt for tyveri af vores udstyr i et par uger nu..

Damn.. jeg må tænke frem nu øv øv