Kender du det.. du tror at nu går det efter planen og puf.. så er alt ændret? Tja det gør jeg ihvertfald - og jeg bør snart huske den gamle sætning, at "intet varer for evigt".
Efteråret og starten på vinteren var ellers en fed tid, kronen på værket var Hubertus, som var veloverstået og gik som smurt. At være tage turen med hende den gamle var ren fornøjelse :)
Men så var det at alt begyndte at gå skævt. Det jeg frygtede allermest skete: Lussi blev halt. De fleste vil nok tænke "no big deal", men jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at leve på kanten. Her ridetur jeg fik,anså jeg som ekstragode. Sagen er nemlig, at Lussi er ved at være en gammel dame og med 2 skader i forben, så er hendes karriere som spring/jagthest nok ikke så lang som den har været.
Efter at have været on/off halt og "lige ved at være klar" men så et par uger efter, var hun småhalt igen. December og januar er gået med skridteture og meget meget skånsom ridning for lige at holde hende på lavt blus og tage "toppen" af temperementet, da hun ikke accepterer at være arbejdsløs.
Det var med en klump i halsen at jeg ringede til Hørsholm og bestilte en tid til en undersøgelse. Der er ikke andet at gøre, jeg skal vide om skaden i VF brudt op igen og om det er ved at være tid til at sende hende videre til de evige jagtmarker. Fredag morgen læssede jeg madammen og kørte en meget ensom tur til Hørsholm, med et humør, der mildest talt var blandet.
Besøget på Hørsholm varede i 2 timer og var egentlig ret underligt nu jeg tænker det hele igennem. Dyrlægen lavede en grundig undersøgelse og det skinnede ret tydeligt igennem, at han havde svært ved at forstå hvad jeg dog lavede hos ham. Hesten ser godt ud, pelsen er fin, god vægt, humøret i top og meget meget lidt halt på vf. Han så hendes arbejdsskema helt tilbage til 4. november, som i Lussis om min verden, mildest talt, er ren farmor ridning.
Da han undersøgte hende visuelt og ved at se hende trave på asfaldt, kunne han konstatere, at den hverken har gigt, hovbyld, er gammel og stiv.. ej heller var der noget at sige om den gamle skade, den var helet fint op.. hvad pokker kan det så være? Vi lagde en blokade i venstre kode, da han kunne mærke en hævelse og havde en mistanke til, at der var noget at finde der... og så var det at godstoget ramte mig.
På scanningen kunne han se, at "den lige kodeseneligament" var skadet. Det er en rigtig grim skade, som der er 50/50 % chance for heler op og jeg har en ridehest bagefter.
Damn der skulle altså lige 10 min til at kunne sluge den information, for den er en del af et ret stort tænkebal, som har stået på i snart flere måneder. Dyrlægen kan, af oplagte årsager ikke sige noget om det går den ene eller den anden vej og han kan sige mere efter en kontrol scanning, som skal finde sted primo marts. Skal jeg være realistisk, så er hesten 18 år gammel, har en skade i forvejen i samme ben og den er slidt. Men det er også en kammerat og jeg er rigtig rigtig glad for den. At slå den ned er en tanke som ligger ret langt fremme, men damn beslutningen er svær at tage - for der er stadig mulighed for at den kan komme sig.
Ihh altså, jeg havde sådan håbet på lidt fred og ro på krikkefronten qva det der skete i sommers men sådan skulle det ikke gå. Der er ikke andet end at se tiden an og håbe på det bedste og så derefter tage stilling til hvad jeg skal stille op.
piv :(
