Kender du det.. du tror at nu går det efter planen og puf.. så er alt ændret? Tja det gør jeg ihvertfald - og jeg bør snart huske den gamle sætning, at "intet varer for evigt".
Efteråret og starten på vinteren var ellers en fed tid, kronen på værket var Hubertus, som var veloverstået og gik som smurt. At være tage turen med hende den gamle var ren fornøjelse :)
Men så var det at alt begyndte at gå skævt. Det jeg frygtede allermest skete: Lussi blev halt. De fleste vil nok tænke "no big deal", men jeg har hele tiden haft en fornemmelse af, at leve på kanten. Her ridetur jeg fik,anså jeg som ekstragode. Sagen er nemlig, at Lussi er ved at være en gammel dame og med 2 skader i forben, så er hendes karriere som spring/jagthest nok ikke så lang som den har været.
Efter at have været on/off halt og "lige ved at være klar" men så et par uger efter, var hun småhalt igen. December og januar er gået med skridteture og meget meget skånsom ridning for lige at holde hende på lavt blus og tage "toppen" af temperementet, da hun ikke accepterer at være arbejdsløs.
Det var med en klump i halsen at jeg ringede til Hørsholm og bestilte en tid til en undersøgelse. Der er ikke andet at gøre, jeg skal vide om skaden i VF brudt op igen og om det er ved at være tid til at sende hende videre til de evige jagtmarker. Fredag morgen læssede jeg madammen og kørte en meget ensom tur til Hørsholm, med et humør, der mildest talt var blandet.
Besøget på Hørsholm varede i 2 timer og var egentlig ret underligt nu jeg tænker det hele igennem. Dyrlægen lavede en grundig undersøgelse og det skinnede ret tydeligt igennem, at han havde svært ved at forstå hvad jeg dog lavede hos ham. Hesten ser godt ud, pelsen er fin, god vægt, humøret i top og meget meget lidt halt på vf. Han så hendes arbejdsskema helt tilbage til 4. november, som i Lussis om min verden, mildest talt, er ren farmor ridning.
Da han undersøgte hende visuelt og ved at se hende trave på asfaldt, kunne han konstatere, at den hverken har gigt, hovbyld, er gammel og stiv.. ej heller var der noget at sige om den gamle skade, den var helet fint op.. hvad pokker kan det så være? Vi lagde en blokade i venstre kode, da han kunne mærke en hævelse og havde en mistanke til, at der var noget at finde der... og så var det at godstoget ramte mig.
På scanningen kunne han se, at "den lige kodeseneligament" var skadet. Det er en rigtig grim skade, som der er 50/50 % chance for heler op og jeg har en ridehest bagefter.
Damn der skulle altså lige 10 min til at kunne sluge den information, for den er en del af et ret stort tænkebal, som har stået på i snart flere måneder. Dyrlægen kan, af oplagte årsager ikke sige noget om det går den ene eller den anden vej og han kan sige mere efter en kontrol scanning, som skal finde sted primo marts. Skal jeg være realistisk, så er hesten 18 år gammel, har en skade i forvejen i samme ben og den er slidt. Men det er også en kammerat og jeg er rigtig rigtig glad for den. At slå den ned er en tanke som ligger ret langt fremme, men damn beslutningen er svær at tage - for der er stadig mulighed for at den kan komme sig.
Ihh altså, jeg havde sådan håbet på lidt fred og ro på krikkefronten qva det der skete i sommers men sådan skulle det ikke gå. Der er ikke andet end at se tiden an og håbe på det bedste og så derefter tage stilling til hvad jeg skal stille op.
piv :(
torsdag den 14. februar 2013
søndag den 18. november 2012
Så blev målet skisme nået: Hubertus 2012!!
Det er faktisk ret fedt at kunne sige at jeg har fuldført Hubertus .. hvis jeg selv skal sige det ;)
Jeg lader bare billederne tale selv - det er nemmest
Jeg lader bare billederne tale selv - det er nemmest
søndag den 19. august 2012
En direktør, en forsker og en studerende
Bringer man 3 mennesker sammen med hver deres synspunkt og input til et emne de alle 3 har interesse i, opstår der vaske ægte dynamik.. og det var lige præcis det jeg oplevede torsdag morgen på mit første møde i laaang tid, og hold fast, hvor er det bare fedt at være "back in business" Kan melde, at min første uge i "hamsterhjulet" er forløbet i god ro og orden ;)
Mit "job" har i de sidste 7 måneder bestået af at søge job, holde hus, og ikke mindst, at holde 3 heste i form og sørge for deres ve og vel i hverdagen. Jeg er langsomt men sikkert udviklet mig til en vaskeægte "sportsafhængig bonderøv" Så miljøskiftet kan mærkes... og liiidt tiltrængt.
Mit møde med omverdenen og den skønne pulserende, levende København var ellers noget af en mundfuld. Jeg har, indtil nu, befundet mig langt ude på landet, hvor ting er foregået i mit tempo. Hverdagen har bestået af opgaver og projekter jeg selv har været herre over, og jeg har selv kunne til - eller fravælge de mennesker der har været omkring mig.
Så det at stå på Frederikssund station kl. 06:45 mandag morgen og tage toget ind til city var mildt sagt lidt en omvæltning. Der var ellers rigtig god underholdning. To damer har en interessant samtale om den enes forfærdelige tur til Kina med mange kiksere imellem. Men gisp hvor kan de andre personager i toget være irriterende ;) Men alt er jo tilvænning - jeg skal ivhertfald have lagt noget musak på iphonen, så jeg kan lukke deres støj ude på min 1 time lange togtur ind til jobbet :)
Og det der med jobbet... den er bare lige i skabet. Superfede udfordringer, søde mennesker og rigtig rigtig mange spændene opgaver at tage fat på. I løbet af denne uge, har jeg bare oplevet så mange fede ting og ser frem til at tage fat.
Det viser sig, at organisationen jeg arbejder for, er indenfor et område der interesserer mig. Nemlig arkitektur, byggeri, netværk og projekter. Et bedre match skulle jeg lede længere efter. Det gør heller ikke spor, at huset er fantasisk med et levende og inspirerende miljø og damn hvor er det skønt at være tilbage i city efter at have været gemt væk nordpå i det andet job ;)
Såe fremtiden ser spændene ud og alt imens kan jeg jo altid nyde den gode udsigt fra mit kontor :)
Og ser frem til dagens projekt imorgen: prisuddeling, bogføring og planlægning af konference.. Wee jeg glæder mig ;)
Mit "job" har i de sidste 7 måneder bestået af at søge job, holde hus, og ikke mindst, at holde 3 heste i form og sørge for deres ve og vel i hverdagen. Jeg er langsomt men sikkert udviklet mig til en vaskeægte "sportsafhængig bonderøv" Så miljøskiftet kan mærkes... og liiidt tiltrængt.
Mit møde med omverdenen og den skønne pulserende, levende København var ellers noget af en mundfuld. Jeg har, indtil nu, befundet mig langt ude på landet, hvor ting er foregået i mit tempo. Hverdagen har bestået af opgaver og projekter jeg selv har været herre over, og jeg har selv kunne til - eller fravælge de mennesker der har været omkring mig.
Så det at stå på Frederikssund station kl. 06:45 mandag morgen og tage toget ind til city var mildt sagt lidt en omvæltning. Der var ellers rigtig god underholdning. To damer har en interessant samtale om den enes forfærdelige tur til Kina med mange kiksere imellem. Men gisp hvor kan de andre personager i toget være irriterende ;) Men alt er jo tilvænning - jeg skal ivhertfald have lagt noget musak på iphonen, så jeg kan lukke deres støj ude på min 1 time lange togtur ind til jobbet :)
Og det der med jobbet... den er bare lige i skabet. Superfede udfordringer, søde mennesker og rigtig rigtig mange spændene opgaver at tage fat på. I løbet af denne uge, har jeg bare oplevet så mange fede ting og ser frem til at tage fat.
Det viser sig, at organisationen jeg arbejder for, er indenfor et område der interesserer mig. Nemlig arkitektur, byggeri, netværk og projekter. Et bedre match skulle jeg lede længere efter. Det gør heller ikke spor, at huset er fantasisk med et levende og inspirerende miljø og damn hvor er det skønt at være tilbage i city efter at have været gemt væk nordpå i det andet job ;)
Såe fremtiden ser spændene ud og alt imens kan jeg jo altid nyde den gode udsigt fra mit kontor :)
Og ser frem til dagens projekt imorgen: prisuddeling, bogføring og planlægning af konference.. Wee jeg glæder mig ;)
torsdag den 9. august 2012
Puha... nu blir´jeg træt
Begivenhederne i denne uge har taget en temmelig ubehagelig drejning og jeg har en snigende fornemmelse af, at vi er en liille smule forfulgt af uheld.. :( En cirkel der skal brydes NU!
Ugen startede ellers temmelig normal. Det er den sidste uge i Mortens ferie og ugen inden jeg starter på job. Planen var at der egentlig ikke er nogen plan - bare sådan for at vi rigtig ku hygge os og lade op til kurset senere på ugen.
Idag er det onsdag og kan konstatere at:
1: Min nye hest er kommet til skade på folden som gør, at den er på smertestillende + antibiotika = nul ridning de næste 14 dage
2: Kurset jeg var tilmeldt med Montana kan ikke blive til noget grundet ovenstående (dog har jeg lånt Lussi af Morten så kan komme afsted)
3: Vi har haft indbrud i vores sadelrum og har fået stjålet 3 sadler hvor 2 af dem er Albion springsadlerne som vi bruger til Lussi og Montana. Som betyder, at jeg ingen sadel har at ride i.. dog har Heri lavet en feberredning og jeg har lånt en af dem her i weekenden..
4: Jeg sidder dagen før et kursus i terrænspring og er pissebange for, at vi ikke er løbet tør for uheld
5: Spekulerer ret meget over hvordan filan man kan starte jagtsæsonen på søndag i næste uge uden springsadel...??
Kort oprids af rækken af hændelser:
Tirsdag aften sniger jeg mig ud på en famsehyggetur alene på Lussi. Det er en dejlig lun sommeraften og hestene står ude, da stalden er skilt af i forbindelse med den årlige rengøringsdag.
På vej i skoven passerer jeg hoppefolden og kan godt se, at der er ballade. Montana (den nye krikke) er lidt op at toppes med en anden. Lene står deroppe og jeg bedømmer, at situationen er under kontrol og rider derfor ned i skoven.
Da jeg kommer retur og skal fodre Montana kan jeg godt se den har fået tæsk og bla. et grimt sår på hoften samt et på benet. Vi bedømmer, at såret ser grimt ud med ikke noget alarmerende og beslutter, at se tiden an.
Onsdag morgen ser det ikke så rart ud og jeg ringer efter dyrlægen som ret hurtigt konstaterer, at såret kræver antibiotika samt penicilin som igen betyder, nul ridning i 14 dages tid.... lyder det bekendt? (den forrige hest kom til skade på folden efter en uge hos mig) Mit humør var her ikke i top!
Hmm nu har jeg en dyrlæge regning som ikke er så rar + medicin indkøb i omegnen af 1000,- fantastisk .. nå men krikken er jo ok og det skal nok gå iorden. Min skuffelse ligger nu mere i, at jeg virkelig har set frem til at deltage på kurset med Montana, da jeg har sat næsen op efter at lære en masse af kurset .. men sådan skal det ikke være. Heldigvis låner Morten mig Lussi og jeg kan komme afsted alligevel..
Torsdag er Morten taget til Tyskland og jeg er alene på borgen med ansvaret for Kattia og vores paknings show til turen... Jeg starter dagen skævt på apoteket hvor den stakkels apoteker kludrer gevaldigt i det, kan ikke finde min medicin, systemet bryder ned osv. men jeg får derfra med den ret vigtige smertestillende til Montana.
Da vi ankommer til stalden, opdager jeg til min skræk, at vores 2 elskede (og meget brugte) Albion sadler er væk samt vores Bates dressur sadel + begge Q´trenser er væk. Helt ærligt går jeg skisme lidt i panik og render lidt forvirret rundt. Da jeg genvinder roen, kan jeg konstatere, at der har været indbrud i vores seletøjskammer hvor der ialt er blevet stjålet omkring 10 sadler, 6-7 trenser og et ukendt antal ridestøvler.. jeg er grædefærdig..
Jeg synes rent faktisk, at det er ret uretfærdigt. Jeg har gennemgået ret mange tarvelige ting her på det sidste og tyveri af vores udstyr var bare for meget..
Så kommer det vist ikke bag på nogen at der var lidt kaos, ringe til politiet og melde tyveri, afgive forklaring og alt hvad der hører med. Få fat i stalkammerater og få tjekket op på hvad der er stjålet plus at slukke ildebrand alle vegne.. da folk jo kommer lidt op at køre over der har været indbrud.
Til mit held, får jeg kontakt til Heri, som er så venlige at låne mig en sadel så jeg kan komme afsted imorgen på kurset jeg kan virkelig ikke sætte ord på hvor taknemmelig jeg er..
Så nu sidder jeg her kl. er efterhånden 00:20 og for at opsummere denne dag, så er jeg simpelthen fyldt op med alt alt for meget oppe i hovedet over alt det der er sket. Men det vigtigste lige nu er, at jeg kan komme afsted imorgen. Alt er pakket og står klar i stuen og imorgen gælder det kun om at holde fokus på det jeg skal her i weekenden så må vi få styr på alle de andre løse ender
Men puha, jeg er skisme lidt spooked og er stadig ikke holdt op med at være sur på de narhoveder som har stjålet vores ting.. specielt fordi jeg har snakket om min frygt for tyveri af vores udstyr i et par uger nu..
Damn.. jeg må tænke frem nu øv øv
Ugen startede ellers temmelig normal. Det er den sidste uge i Mortens ferie og ugen inden jeg starter på job. Planen var at der egentlig ikke er nogen plan - bare sådan for at vi rigtig ku hygge os og lade op til kurset senere på ugen.
Idag er det onsdag og kan konstatere at:
1: Min nye hest er kommet til skade på folden som gør, at den er på smertestillende + antibiotika = nul ridning de næste 14 dage
2: Kurset jeg var tilmeldt med Montana kan ikke blive til noget grundet ovenstående (dog har jeg lånt Lussi af Morten så kan komme afsted)
3: Vi har haft indbrud i vores sadelrum og har fået stjålet 3 sadler hvor 2 af dem er Albion springsadlerne som vi bruger til Lussi og Montana. Som betyder, at jeg ingen sadel har at ride i.. dog har Heri lavet en feberredning og jeg har lånt en af dem her i weekenden..
4: Jeg sidder dagen før et kursus i terrænspring og er pissebange for, at vi ikke er løbet tør for uheld
5: Spekulerer ret meget over hvordan filan man kan starte jagtsæsonen på søndag i næste uge uden springsadel...??
Kort oprids af rækken af hændelser:
Tirsdag aften sniger jeg mig ud på en famsehyggetur alene på Lussi. Det er en dejlig lun sommeraften og hestene står ude, da stalden er skilt af i forbindelse med den årlige rengøringsdag.
På vej i skoven passerer jeg hoppefolden og kan godt se, at der er ballade. Montana (den nye krikke) er lidt op at toppes med en anden. Lene står deroppe og jeg bedømmer, at situationen er under kontrol og rider derfor ned i skoven.
Da jeg kommer retur og skal fodre Montana kan jeg godt se den har fået tæsk og bla. et grimt sår på hoften samt et på benet. Vi bedømmer, at såret ser grimt ud med ikke noget alarmerende og beslutter, at se tiden an.
Onsdag morgen ser det ikke så rart ud og jeg ringer efter dyrlægen som ret hurtigt konstaterer, at såret kræver antibiotika samt penicilin som igen betyder, nul ridning i 14 dages tid.... lyder det bekendt? (den forrige hest kom til skade på folden efter en uge hos mig) Mit humør var her ikke i top!
Hmm nu har jeg en dyrlæge regning som ikke er så rar + medicin indkøb i omegnen af 1000,- fantastisk .. nå men krikken er jo ok og det skal nok gå iorden. Min skuffelse ligger nu mere i, at jeg virkelig har set frem til at deltage på kurset med Montana, da jeg har sat næsen op efter at lære en masse af kurset .. men sådan skal det ikke være. Heldigvis låner Morten mig Lussi og jeg kan komme afsted alligevel..
Torsdag er Morten taget til Tyskland og jeg er alene på borgen med ansvaret for Kattia og vores paknings show til turen... Jeg starter dagen skævt på apoteket hvor den stakkels apoteker kludrer gevaldigt i det, kan ikke finde min medicin, systemet bryder ned osv. men jeg får derfra med den ret vigtige smertestillende til Montana.
Da vi ankommer til stalden, opdager jeg til min skræk, at vores 2 elskede (og meget brugte) Albion sadler er væk samt vores Bates dressur sadel + begge Q´trenser er væk. Helt ærligt går jeg skisme lidt i panik og render lidt forvirret rundt. Da jeg genvinder roen, kan jeg konstatere, at der har været indbrud i vores seletøjskammer hvor der ialt er blevet stjålet omkring 10 sadler, 6-7 trenser og et ukendt antal ridestøvler.. jeg er grædefærdig..
Jeg synes rent faktisk, at det er ret uretfærdigt. Jeg har gennemgået ret mange tarvelige ting her på det sidste og tyveri af vores udstyr var bare for meget..
Så kommer det vist ikke bag på nogen at der var lidt kaos, ringe til politiet og melde tyveri, afgive forklaring og alt hvad der hører med. Få fat i stalkammerater og få tjekket op på hvad der er stjålet plus at slukke ildebrand alle vegne.. da folk jo kommer lidt op at køre over der har været indbrud.
Til mit held, får jeg kontakt til Heri, som er så venlige at låne mig en sadel så jeg kan komme afsted imorgen på kurset jeg kan virkelig ikke sætte ord på hvor taknemmelig jeg er..
Så nu sidder jeg her kl. er efterhånden 00:20 og for at opsummere denne dag, så er jeg simpelthen fyldt op med alt alt for meget oppe i hovedet over alt det der er sket. Men det vigtigste lige nu er, at jeg kan komme afsted imorgen. Alt er pakket og står klar i stuen og imorgen gælder det kun om at holde fokus på det jeg skal her i weekenden så må vi få styr på alle de andre løse ender
Men puha, jeg er skisme lidt spooked og er stadig ikke holdt op med at være sur på de narhoveder som har stjålet vores ting.. specielt fordi jeg har snakket om min frygt for tyveri af vores udstyr i et par uger nu..
Damn.. jeg må tænke frem nu øv øv
torsdag den 26. juli 2012
Mirabella = Tabte muligheder
Mirabeller er ofte ensbetydende med forspildte muligheder. Men orker man plukke, kan den veludviklede blommesmag udnyttes i såvel det søde som det salte køkken??
Sjovt nok - hvis man er ven af Google, og leder efter en opskrift på Mirabella marmelade - så dukker der et par artikler op hvor det går op for mig, at Mirabella træet er ret så overset og uanseeligt men med masser af rigdom og himmelske blommer :)
Tja... lidt er der vist om det - det tog mig i omegnen af 5 års tid, der hvor jeg boede før, hvor jeg opdagede, at det fine træ som kommer med de smukkeste hvide blomster i det tidlige forår rent faktisk har spiselige frugter ;/
Læs selv artiklen her: http://www.spisbare.net/2/mirabeller
MEN nu har jeg lavet Mirabella marmelade før, og det smager fantastisk. Sidste år var det ridebanens træer der blev plynret, iår er det vores eget træ i haven.
Det jeg ikke vidste var, at man også kan lave chutney ud af Mirabella og det må da prøves.. så alt imens jeg gik og tumlede med at lave mit bålsted, stod de og snurrede på komfuret. Resultatet: Super lækker marmelade og en himmelsk chutney, som jeg forestiller mig passer fint til kød eller risretter o.lign. - det blir ihvertfald testet iaften :)
Vil du selv give dig i kast, så er opskriften lige her:
500 gr. Mirabella
1 1/2 dl vand
300 gr. sukker - husk at smage til
2 spsk citronsaft
1 stort æble, gerne en syrlig slags (jeg brugte jonagold)
For at lave chutney, tilføjer du blot:
1-2 kviste frisk timian - alt efter hvad du synes smager godt
Chilli, kerner fra 1-2 chillier alt efter hvor stærk den skal være
1 tsk ingefær
Sjovt nok - hvis man er ven af Google, og leder efter en opskrift på Mirabella marmelade - så dukker der et par artikler op hvor det går op for mig, at Mirabella træet er ret så overset og uanseeligt men med masser af rigdom og himmelske blommer :)
Tja... lidt er der vist om det - det tog mig i omegnen af 5 års tid, der hvor jeg boede før, hvor jeg opdagede, at det fine træ som kommer med de smukkeste hvide blomster i det tidlige forår rent faktisk har spiselige frugter ;/
Læs selv artiklen her: http://www.spisbare.net/2/mirabeller
MEN nu har jeg lavet Mirabella marmelade før, og det smager fantastisk. Sidste år var det ridebanens træer der blev plynret, iår er det vores eget træ i haven.
Det jeg ikke vidste var, at man også kan lave chutney ud af Mirabella og det må da prøves.. så alt imens jeg gik og tumlede med at lave mit bålsted, stod de og snurrede på komfuret. Resultatet: Super lækker marmelade og en himmelsk chutney, som jeg forestiller mig passer fint til kød eller risretter o.lign. - det blir ihvertfald testet iaften :)
 |
| Dagens resultat :) |
500 gr. Mirabella
1 1/2 dl vand
300 gr. sukker - husk at smage til
2 spsk citronsaft
1 stort æble, gerne en syrlig slags (jeg brugte jonagold)
For at lave chutney, tilføjer du blot:
1-2 kviste frisk timian - alt efter hvad du synes smager godt
Chilli, kerner fra 1-2 chillier alt efter hvor stærk den skal være
1 tsk ingefær
onsdag den 18. juli 2012
So F***ing Special!
Sad igår og stenede til Christine Feldthaus´s program So F***ing Special!
Slow living...: Lev langsomt
Ud med tv-dinners og masseforbrug og ind med langtids-syltede asier og hjemmestrikkede uldsokker. Bonderøven og Camilla Plum er bannerførere for livsstilen "slow living", hvor danskere erstatter stress og jag med ro og fordybelse. I dagens program stikker livsstilsekspert Christine Feldthaus fingrene i mulden og møder de mennesker, som lever livet langsomt.
Er jeg en af dem, eller er vi gammeldagse ved at blive moderne?
Indledningen lød jo ret interessant, men efterhånden som programmet skrider frem, går det op for mig, at jeg jo på en eller anden måde er en af "dem"...ihvertfald hvis man skal tro på hvad Christine og hendes medvirkenes fremstilling af "slow living.
Men egentlig er det jo bare god gammeldags synspunkt, som er ved at blive moderne igen.. eller? Ihvertfald må du gerne kalde mig gammeldags - det har jeg været vant til i mange år ;) Og nej, man behøver ikke at leve livet langsomt, bare fordi men hælder til "slow living". Vi har præcis lige så meget fart på som alle andre.. men ligger bare fokus et andet sted ;)
Herhjemme på kirkestræde
Laver vi maden fra bunden... ikke fordi vi tilhører en eller anden "new age movement" eller hvad de nu kalder det (?) En par af årsagerne er nu ret oplagte. Vi er begge er et par rigtig madører og ordentlig mad er lavet af ordentlige råvarer.. og ikke noget man har købt prefabrikeret - det er børnelærdom hos mig :)
Jeg er nu også heldig på det punkt, at jeg rent faktisk har læret at lave mad - og elsker mad.. ligger problemet i manglene evner/interesse for mad, eller er det dovenskab? Ihvertfald bugner supermarkederne af produkter, som gør hverdagen nemmere/hurtigere selvom det i virkeligheden er ret nemt og hurtigt i forvejen ;)
Jeg blir lidt klemt
Når vi skal have hjælp af supermarkederne til at se/købe hvad der er sundt med alle mulige mærkelig mærker og ikoner.. hvad blev der af sund fornuft? Eller den gode gamle kostpyramide?
Anyway god mad lavet fra bunden behøver ikke at tage lang tid.. mine hverdagsretter tager sjældent mere en 20 minutter at lave.. så den der med "jeg har ikke tid" har jeg svært ved at forstå.
Det handler jo ikke om hjemmestrikkede uldsokker
Men om at bruge sin sunde fornuft og skære det overflødige væk. Herhjemme lever vi ikke på en sten eller går i laset tøj.. der er bare ikke rigtig interesse i masseforbrug, ej heller har vi behov for at fremvise tidens materielle "musthaves"
Tja.. slow living er ikke nyt,
Men det er jo bare at være lidt gammeldags. Det glæder mig, at der er fokus på ordentlig mad, køb kvalitet fra starten..det holder længere og tankefuldhed over hvad det er for et produkt istedet for den der køb og smid ud mentalitet :)
Så halleluja.. jeg er ikke gammeldags mere men pludselig hypermoderne weeee ;)
Slow living...: Lev langsomt
Ud med tv-dinners og masseforbrug og ind med langtids-syltede asier og hjemmestrikkede uldsokker. Bonderøven og Camilla Plum er bannerførere for livsstilen "slow living", hvor danskere erstatter stress og jag med ro og fordybelse. I dagens program stikker livsstilsekspert Christine Feldthaus fingrene i mulden og møder de mennesker, som lever livet langsomt.
Er jeg en af dem, eller er vi gammeldagse ved at blive moderne?
Indledningen lød jo ret interessant, men efterhånden som programmet skrider frem, går det op for mig, at jeg jo på en eller anden måde er en af "dem"...ihvertfald hvis man skal tro på hvad Christine og hendes medvirkenes fremstilling af "slow living.
Men egentlig er det jo bare god gammeldags synspunkt, som er ved at blive moderne igen.. eller? Ihvertfald må du gerne kalde mig gammeldags - det har jeg været vant til i mange år ;) Og nej, man behøver ikke at leve livet langsomt, bare fordi men hælder til "slow living". Vi har præcis lige så meget fart på som alle andre.. men ligger bare fokus et andet sted ;)
Herhjemme på kirkestræde
Laver vi maden fra bunden... ikke fordi vi tilhører en eller anden "new age movement" eller hvad de nu kalder det (?) En par af årsagerne er nu ret oplagte. Vi er begge er et par rigtig madører og ordentlig mad er lavet af ordentlige råvarer.. og ikke noget man har købt prefabrikeret - det er børnelærdom hos mig :)
Jeg er nu også heldig på det punkt, at jeg rent faktisk har læret at lave mad - og elsker mad.. ligger problemet i manglene evner/interesse for mad, eller er det dovenskab? Ihvertfald bugner supermarkederne af produkter, som gør hverdagen nemmere/hurtigere selvom det i virkeligheden er ret nemt og hurtigt i forvejen ;)
Jeg blir lidt klemt
Når vi skal have hjælp af supermarkederne til at se/købe hvad der er sundt med alle mulige mærkelig mærker og ikoner.. hvad blev der af sund fornuft? Eller den gode gamle kostpyramide?
Anyway god mad lavet fra bunden behøver ikke at tage lang tid.. mine hverdagsretter tager sjældent mere en 20 minutter at lave.. så den der med "jeg har ikke tid" har jeg svært ved at forstå.
Det handler jo ikke om hjemmestrikkede uldsokker
Men om at bruge sin sunde fornuft og skære det overflødige væk. Herhjemme lever vi ikke på en sten eller går i laset tøj.. der er bare ikke rigtig interesse i masseforbrug, ej heller har vi behov for at fremvise tidens materielle "musthaves" Tja.. slow living er ikke nyt,
Men det er jo bare at være lidt gammeldags. Det glæder mig, at der er fokus på ordentlig mad, køb kvalitet fra starten..det holder længere og tankefuldhed over hvad det er for et produkt istedet for den der køb og smid ud mentalitet :)
Så halleluja.. jeg er ikke gammeldags mere men pludselig hypermoderne weeee ;)
Abonner på:
Kommentarer (Atom)